
66
loner mod vest tilbage, mens en mur markerede gårdspladsens af-
grænsning. Samtidigt opførtes en gavlkvist med en indskriftstavle
midt på hovedfløjen, og der blev etableret et omfattende havekom-
pleks. Ved restaureringen skiftede herregårdsanlægget derved ka-
rakter til et mere enkelt rokokopræget anlæg.
I starten af 1900-tallet voksede en stærk husmandsbevægelse frem
i det daværende Aalborg Amt, hvilket bl.a. resulterede i stiftelsen af
Husmændenes Udstykningsforening i Aalborg Amt i 1909 og Aalborg
Amts Sammensluttede Husmandsforeninger i 1914. Baggrunden var
dels en stærk højskoletradition via de bjørnbak’ske højskoler i Fjelle-
rad, Bælum og Skelund, som gav skoling til en række af de centrale
initiativtagere bag husmandsforeningernes etablering, dels områdets
relativt lave urbaniseringsgrad, der gav landarbejderne utilstrækkeli-
ge muligheder for at søge ind i nye erhverv i byerne.
Straks efter stiftelsen i 1909 tog udstykningsforeningen i Aalborg
Amt fat på opkøbet og udstykningen af jord til husmandsbrug – i
første omgang mindre gårde bl.a. i Vårst, Skelund og Gandrup, som
hver især blev udstykket til en håndfuld husmandslodder, og i sep-
tember 1912 herregården Store Restrup, der blev udstykket til i alt
50 husmandsbrug.
Den såkaldte ’rejsestald’ på Vår
sammenbygget med et nyere bebo-
elseshus.
Morten Pedersen 2005.
I 1923 købte udstykningsforeningen hovedgården Vår, der på det
tidspunkt havde et jordtilliggende på 800 tdr. land omfattende bl.a.
skovbeplantningerne umiddelbart øst for Vår-dalen og de opdyrke-
de arealer Vår Mark mod sydvest. Skovarealerne blev frasolgt, og på
Vår Mark udstykkedes der jord til oprettelsen af 22 nye husmands-
brug med små ensartede to-længede bygningskomplekser på hver
side af Vårvej.
Ved udstykningen blev hovedparten af hovedgårdens avlsbygnin-
ger nedrevet, på nær en enkelt bygning – den såkaldte ’rejsestald’
– umiddelbart vest for indkørslen til det gamle voldsted. I 1934 blev
hovedbygningen solgt til forfatteren Knuth Becher.
Staun
Landsbyen Staun, som kendes tilbage til 1500-tallet, er formet af belig-
genheden på den langstrakte krumme odde, der klart hæver sig fra det
omgivende lavtliggende forland ud mod Limorden. Oddens ringe bred-
de har flere steder givet landsbyen en helt enstrenget struktur med kun
en enkelt række gårde og huse nord for bygaden (Østerkærvej).
Commenti su questo manuale