Viking DDSF Manuale Utente Scaricare il pdf (Pagina 203)

203

den industrielle udnyttelse af mosens ressourcer. I den forstand og i

kraft af den nuværende funktion som et tematisk samlingspunkt for

frivillige i det arbejdende museumsværksted besidder Remisen tilli-

ge en betydelig identitetsskabende værdi.

Tofte Skov (94a)

Den naturskønne dyrehave i Tofte Skov med jagthytten ikke langt

fra de samtidige nyetablerede husmandssteders helt anderledes

små kår i det ﬂade åbne moselandskab besidder værdi for fortællin-

gen om de stadigt eksisterende sociale forskelle i Danmark i nyere

tid, og om hvordan disse skel har været søgt opretholdt på et men-

talt plan via adelens fortsatte forbrug af overﬂødige goder.

Kontekst/sammenhænge

Lille Vildmose

Lille Vildmoses særprægede natur – og de heraf betingede kultur-

levn – er i høj grad unikke og udenfor enhver kontekst. Den begyn-

dende opdyrkning af de tidligere øde arealer i slutningen af 1700-

tallet udgør dog et led i de samlede bestræbelser på en bedre ud-

nyttelse af landets naturgivne ressourcer, der i løbet af 1800-tal-

let resulterede i opdyrkningen af vidstrakte jyske hedeområder og

inddæmningen og udtørringen af tidligere vådområder i bl.a. Han

Herred og Lammeorden på Sjælland. Mosens udstykning til hus-

mandslodder i det 20. århundrede må endvidere ses som en paral-

lel til de talrige husmandsudstykninger, der blev gennemført ikke

mindst i Nordjylland i den samme periode. Heraf kan bl.a. udstyk-

ningerne af de tidligere hovedgårdsjorder ved St. Restrup (kulturmil-

jø nr. 84) syd for Aalborg og Vår (nr. 78) vest for Nibe nævnes.

Remisen i Dokkedal

Remisen udgør et af de bedst bevarede levn efter den omfattende

infrastruktur, der siden 1700-tallet er etableret med henblik på at

indføre redskaber og materialer til Lille Vildmose og råstoﬀer ud fra

mosen. Remisen må således først og fremmest ses i sammenhæng

med de øvrige rester efter jernbanetraﬁk til og fra mosen, men også

med øvrige forsøg på etableringen af den øvrige infrastruktur, her-

under den ca. 3 km lange gravede kanal, der strækker sig fra Gu-

dumlunds fabrikker og ud i mosen og – måske mest som et kurio-

sum – grev Schimmelmanns dræsinebane i Tofte Skov.

Tofte Skov

Dyrehaver ved de danske herregårde kendes langt tilbage i tid. I lø-

bet af 1800-tallet blev herregårdsjagten den toneangivende jagt i

Danmark, men ved århundredets midte blev de store selskabelige

jagter en del af herregårdskulturen. Herefter indgik de imidlertid

betydning som et ældgammelt værdighedssymbol samtidigt med at

de i stigende grad tjente som selskabelige samlingspunkter, der for-

bandt familie, venner og standsfæller. Vildthegn og jagthytter havde

også tidligere været en bestanddel af godsernes dyrehaver, men i

disse år opførtes ﬂere nye prangende eksempler, som bl.a. de af ar-

kitekt Hack Kampmann tegnede jagthuse og hytter til Kalø.

I Nordjylland kendes ﬂere eksempler på jagthytter fra perioden,

hvor Tofte Skov blev indrettet som dyrehave. Ikke mindst den kon-

gelige jagthytte i Trend fra 1938 er således kendt i en bred oﬀent-

lighed, og bl.a. Lindenborg gods øvrige besiddelser kan nævnes det

såkaldte Rold Jagtslot, der opførtes i Rold Skov omkring 1910. En-

delig kan nævnes etableringen af en dyrehave med jagthus i Høste-

mark Skov i 1934, hvor stilen havde skiftet markant fra nationalro-

mantikken i Tofte Skov til strålende funkis.

1 2 ... 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 ... 264 265

Commenti su questo manuale

Nessun commento

Viking DDSF Manuale Utente Pagina 203

Commenti su questo manuale

Prodotti e manuali riguardandi no Viking DDSF