Viking DDSF Manuale Utente Scaricare il pdf (Pagina 144)

144

de på det mindre hus. Fløjens grundmurede yderside er hovedsage-

ligt muret af gule munkesten, men dele af muren er i nyere tid ble-

vet omsat i bindingsværk. På ﬂøjens yderside sidder der længst mod

nord over de kurvehanksbuede vinduesåbninger fremspringende

”bryn”.

Den i 1633 opførte nordﬂøj er mod syd, på gårdsiden, af bindings-

værk. Dette blev i øvrigt i 1840’errne rettet op, da det foroven hæl-

dede stærkt udad. Mod nord består den kraftige ydermur af gule

munkesten, der primært er lagt i munkeskifte (to løbere, én binder).

Forhøjelsen af murværket er dog lagt af små mursten. Muren rej-

ser sig over en høj sokkel af granitkvadre. Nær den vestlige ende af

nordmuren er der over 1. stokværk indmuret ﬁre langt fremsprin-

gende, svære granitbjælker, der givetvis har båret en nu ernet kar-

nap eller løbebro.

Den oprindelige sydﬂøj, der rummede stegers og bryggers, blev

nedbrudt i nyere tid, og i 1808 opførtes en enkel magasinbygning

i to stokværk, bygget i murværk i det nederste stokværk mod syd

og ellers i bindingsværk. Et luftbombardement i 1940 under Anden

Verdenskrig ødelagde delvist bygningen, der siden hen blev genop-

bygget.

I den nordlige del af den vestlige vold er der stadig bevaret to hvæl-

vede gange. Den ene, der nær udspringet deler sig i to grene, går

på skrå gennem volden og har haft forbindelse med den nordvest-

lige runddels kasematter; mens den anden gang, der er højere og

bredere, går tværs gennem volden, og den har rimeligvis ført til en

udfaldsport. Længere mod syd i den vestlige vold ﬁndes to andre

hvælvinger, der sikkert har hørt til den nu nedrevne vestﬂøj. Disse

hvælvinger stammer givetvis fra slottets ældste tid. På den vestlige

volds gårdside opførte man i 1890’erne en høj mur til afgrænsning

af slotsgården. Muren ﬁndes stadigvæk.

Øst-, nord- og sydﬂøjen fremstår i dag hvidkalkede, mens bindings-

værk samt døre og andet træværk er rødmalet. Bygningerne har

tegltag. Fløjenes oprindelige rumindretning er mere eller mindre

ændret, og bygningerne anvendes i dag primært af Statsamtet for

Nordjylland.

Helligåndshus og Helligåndskloster

Aalborgs yngste middelalderkloster, Helligåndsklosteret, blev stif-

tet i 1451 på grundlag af et Helligåndshus og hospital, oprettet 20

år tidligere af Maren Hemmings. Helligåndshuset blev lagt i Skt. Pe-

ders sogn nær byens vestre voldgrav, Vesterå, på nogle jorde, som

Maren Hemmings havde arvet efter sine forældre. Aalborg by skæn-

kede den nye stiftelse en grund, som grænsede op til den allerede

donerede jord, og ud fra disse grunde voksede det senere kloster.

Klosteret i Aalborg var i øvrigt det første kloster af Helligåndsorde-

nen i Danmark.

1 2 ... 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 ... 264 265

Commenti su questo manuale

Nessun commento

Viking DDSF Manuale Utente Pagina 144

Commenti su questo manuale

Prodotti e manuali riguardandi no Viking DDSF