144
de på det mindre hus. Fløjens grundmurede yderside er hovedsage-
ligt muret af gule munkesten, men dele af muren er i nyere tid ble-
vet omsat i bindingsværk. På fløjens yderside sidder der længst mod
nord over de kurvehanksbuede vinduesåbninger fremspringende
”bryn”.
Den i 1633 opførte nordfløj er mod syd, på gårdsiden, af bindings-
værk. Dette blev i øvrigt i 1840’errne rettet op, da det foroven hæl-
dede stærkt udad. Mod nord består den kraftige ydermur af gule
munkesten, der primært er lagt i munkeskifte (to løbere, én binder).
Forhøjelsen af murværket er dog lagt af små mursten. Muren rej-
ser sig over en høj sokkel af granitkvadre. Nær den vestlige ende af
nordmuren er der over 1. stokværk indmuret fire langt fremsprin-
gende, svære granitbjælker, der givetvis har båret en nu ernet kar-
nap eller løbebro.
Den oprindelige sydfløj, der rummede stegers og bryggers, blev
nedbrudt i nyere tid, og i 1808 opførtes en enkel magasinbygning
i to stokværk, bygget i murværk i det nederste stokværk mod syd
og ellers i bindingsværk. Et luftbombardement i 1940 under Anden
Verdenskrig ødelagde delvist bygningen, der siden hen blev genop-
bygget.
I den nordlige del af den vestlige vold er der stadig bevaret to hvæl-
vede gange. Den ene, der nær udspringet deler sig i to grene, går
på skrå gennem volden og har haft forbindelse med den nordvest-
lige runddels kasematter; mens den anden gang, der er højere og
bredere, går tværs gennem volden, og den har rimeligvis ført til en
udfaldsport. Længere mod syd i den vestlige vold findes to andre
hvælvinger, der sikkert har hørt til den nu nedrevne vestfløj. Disse
hvælvinger stammer givetvis fra slottets ældste tid. På den vestlige
volds gårdside opførte man i 1890’erne en høj mur til afgrænsning
af slotsgården. Muren findes stadigvæk.
Øst-, nord- og sydfløjen fremstår i dag hvidkalkede, mens bindings-
værk samt døre og andet træværk er rødmalet. Bygningerne har
tegltag. Fløjenes oprindelige rumindretning er mere eller mindre
ændret, og bygningerne anvendes i dag primært af Statsamtet for
Nordjylland.
Helligåndshus og Helligåndskloster
Aalborgs yngste middelalderkloster, Helligåndsklosteret, blev stif-
tet i 1451 på grundlag af et Helligåndshus og hospital, oprettet 20
år tidligere af Maren Hemmings. Helligåndshuset blev lagt i Skt. Pe-
ders sogn nær byens vestre voldgrav, Vesterå, på nogle jorde, som
Maren Hemmings havde arvet efter sine forældre. Aalborg by skæn-
kede den nye stiftelse en grund, som grænsede op til den allerede
donerede jord, og ud fra disse grunde voksede det senere kloster.
Klosteret i Aalborg var i øvrigt det første kloster af Helligåndsorde-
nen i Danmark.
Commenti su questo manuale