
184
Fabriksøen er placeret nedenfor et bakket istidslandskab, hvor bøl-
geerosion flere steder har muliggjort en industriel udnyttelse af det
underliggende skrivekridt. Ved Gudumholm har kridtforekomsterne
været udnyttet ved kalkbrænding i skaktovne, der har hentet råstof-
fer ved direkte afgravning af en stejl kridtskrænt, der danner over-
gangen mellem istidslandskabet og de vidtstrakte flade og sumpede
engarealer ud mod den nærtliggende Lindenborg Å og Lille Vildmo-
se længere mod sydøst.
Fragt af tørv på Gudumholm kanal
i 1919.
Sejlflod Kommune.
Fabrikkens gravede kanalsystem strækker sig ud gennem de nu af-
vandede engarealer mod Lille Vildmose. Kanalsystemet – der i dag
omkranser en ø, hvor en del af produktionsbygningerne har været
placeret – har dels bevirket en afvanding af kærarealerne, dels fun-
geret som et integreret led i fabriksanlæggenes drift. Først og frem-
mest har kanalerne således muliggjort indførsel med studetrukne
pramme af tørv fra Vildmosen som brændselsstof til fabrikkens pro-
duktion, og dertil har de ved opstemninger leveret kraft til de vand-
møller, der har drevet fabrikkens maskiner.
Kanalsystemet er forbundet med Lindenborg Å, der som en del
af det industrielle miljø er udrettet og uddybet fra den nu tørlag-
te Vårst sø til udløbet i Limorden. Åen har således fungeret som
transportvej for udførsel af færdigvarer, først ved direkte indsejling
af skibe, men ret hurtigt efter en tilsanding af åmundingen i Limor-
den i starten af 1800-tallet ved omlastning til skibe fra pramme.
Umiddelbart øst for fabriksøen har lerforekomster i undergrun-
den været udnyttet til fremstillingen af tegl og fajance, hvorved sto-
re vandfyldte lergrave er blevet dannet. En lavning ved siden heraf,
’Dokken’, har tidligere været vandfyldt og brugt som en slags parke-
ringsplads for fabrikkens pramme.
Oprindeligt har fabrikskomplekset været beliggende frit, men efter-
hånden er landsbyen Gudumholm vokset frem omkring fabrikken – i
første omgang som følge af behovet for at tiltrække og fastholde en
stabil arbejdskraft på stedet. Elementer i landsbyen er derfor funkti-
onær- og arbejderboliger samt en skolebygning, hvis etablering har
været forbundet med fabrikkens drift.
Tid
Ca. 1776 til starten af 1900-tallet.
Karakteristik
Godset Gudumlund var fra 1776 ejet af amtmanden i Randers, Fre-
derik von Buchwald, der i 1798 solgte det til Ernst Schimmelmann
på Lindenborg. Under Buchwalds ledelse påbegyndtes i slutningen
Commenti su questo manuale