
29
Kultivering/landindvinding
Det første egentlige forslag til en kultivering af Vildmosen fremkom i
1859, hvor toldforvalter F. H. von Holstein fremsatte en plan med en
total afrømning af ”hundekødet” og følgende blanding af bundtør-
ven og sandjorden til frugtbar agerjord. Projektet skulle finansieres
gennem aktiesalg, men blev aldrig gennemført på grund af omfat-
tende besvigelser fra toldforvalterens side.
Tørvegravning ved håndkraft un-
der 2. verdenskrig. Vildmosetilsynet,
Vendsyssel historiske Museum.
E. M. Dalgas udarbejdede i 1879 en plan for afrømning af hunde-
kødet og en blanding af bundtørv og sand, men det skulle ske, ef-
terhånden som der kunne findes afsætning for den indvundne tørv
og først på de arealer, der var dækket af mindst hundekød. Dal-
gasvej, der var en forudsætning for planens udførelse, påbegyndtes
samme år. Projektet blev aldrig realiseret.
Det er først med Statens køb af 2800 ha af stamhuset Birkelses mo-
sejord i 1920 og den efterfølgende udstykning, at kultiveringen
kommer i gang. Senere tilkøb øgede statens arealer til 3700 ha.
Området skulle udlægges til græsningsarealer, men før det kunne
ske, var en afvanding af mosen nødvendig. I løbet af de næste 20
år blev der gravet 400 km grøfter og lagt 800 km drænrør. Herefter
blev mosen fræset, merglet og gødsket. Desuden blev anlagt 60 km
vej. Ud over græsningsarealer, der stadig udgør en betragtelig del
af det kultiverede areal, vandt hurtigt også kornavl og kartoffeldyrk-
ning indpas, især ved omlægning af græsset, når sammenbrænding
af tørven, og dyrenes færden havde gjort overfladen for ujævn.
Ungkreaturer køres til græsning i
fennerne. Vildmosetilsynet,
Vendsyssel historiske Museum.
En ny hovedafvanding fandt sted i årene 1965-1966 med uddybning
af eksisterende grøfter og nygravning. I dag er kartoffelproduktio-
Commenti su questo manuale