Viking DDSF Manuale Utente Scaricare il pdf (Pagina 246)

244

I slutningen af 1800-tallet, da jernbanenettet var blevet udbygget,

blev mange møller placeret i nærheden af banen, hvorfra transport

af f.eks. foderstoﬀer kunne foregå. Et ﬁnt eksempel på en sådan

placering er Sindal Mølle.

Ligesom kirker og herregårde har møllerne været markante ele-

menter i vore kulturmiljøer. Da de ikke længere bruges til deres op-

rindelige formål og er vanskelige at give nyt indhold, har mange

møller fået lov at forfalde eller er revet ned. I de senere år er an-

tallet reduceret betragteligt. Omkring 1900 var der på landsplan

5.000 møller i Danmark. I dag ﬁndes kun 150-175, der er bare no-

genlunde intakte.

I Nordjylland tegner det samme billede sig. I 1802 var der i de gam-

le Hjørring og Aalborg amter 111 vandmøller, 49 stubmøller og 11

hollandske vindmøller – i alt 171 kundemøller. Kundemøller var

møller, hvor bonden aﬂeverede sit korn og ﬁk det (sit eget korn)

med hjem i formalet stand. I modsætning til fabriksmøller, der ma-

ler for et ”ukendt” marked. Herefter steg antallet af hollandske møl-

ler støt, mens stubmøllerne forsvandt. Efter vedtagelsen af loven om

den frie møllernæring i 1852 eksploderede antallet af hollandske

vindmøller. Bare i det område, der i dag udgøres af Hals Kommune,

steg antallet af hollandske vindmøller fra 3 i 1802 til 30 i begyndel

sen af 1900-tallet – i dag er kun én tilbage, nemlig Ulsted mølle!

I Nordjyllands Amt er der i dag bevaret 36 vandmøller og 23 vind-

møller. Heraf er henholdsvis 19 vand- og 16 vindmøller i en sådan

stand, at de kan siges at have høj bevaringsværdi og – i samspil

med deres umiddelbare omgivelser – at udgøre bevaringsværdige

kulturmiljøer.

Karakteristik af nordjyske vandmøller

Langt de ﬂeste af Nordjyllands vandmøller har deres rod i middelal-

deren, men er ombygget ﬂere gange. Af den nuværende bygnings-

masse er der enkelte bygninger fra 1700-tallet, mens de ﬂeste er

opført i 1800-årene.

De første vandmøller havde strømhjul. Det vil sige, at der ikke var

nogen opstemning af vandet – vandløbets strøm var alene det, der

skubbede hjulet rundt. Der er ikke bevaret strømhjul i Nordjylland.

Principper i de forskellige vandhjul.

Hadsund Egns Museum.

Det næste udviklingstrin var underfaldshjulet, hvor vandet ledes ind

forneden på hjulet. Dette vandhjul kan arbejde med en ret lille fald-

højde, men skal gå tæt på bunden og er derfor sårbart over for grø-

de og sand. Underfaldshjulet kan kun udnytte ca. 20-30 % af van-

dets kraft. Først omkring 1430 brugtes egentlige opdæmninger, der

gav mulighed for at bruge et brystfaldshjul, hvor vandet ledes ind

lidt højere, men dog stadig i den underste del af hjulet. Brystfalds-

hjulet kan køre med faldhøjder på ned til 1 m, og kan afhængig

af faldhøjden udnytte 40-70 % af vandets kraft. Underfaldshjul og

brystfaldshjul har været brugt mange steder i Nordjylland, især på

litorinaﬂader og ved møller, der er placeret ved et vandløbs udløb i

1 2 ... 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 ... 264 265

Commenti su questo manuale

Nessun commento

Viking DDSF Manuale Utente Pagina 246

Commenti su questo manuale

Prodotti e manuali riguardandi no Viking DDSF