
244
I slutningen af 1800-tallet, da jernbanenettet var blevet udbygget,
blev mange møller placeret i nærheden af banen, hvorfra transport
af f.eks. foderstoffer kunne foregå. Et fint eksempel på en sådan
placering er Sindal Mølle.
Ligesom kirker og herregårde har møllerne været markante ele-
menter i vore kulturmiljøer. Da de ikke længere bruges til deres op-
rindelige formål og er vanskelige at give nyt indhold, har mange
møller fået lov at forfalde eller er revet ned. I de senere år er an-
tallet reduceret betragteligt. Omkring 1900 var der på landsplan
5.000 møller i Danmark. I dag findes kun 150-175, der er bare no-
genlunde intakte.
I Nordjylland tegner det samme billede sig. I 1802 var der i de gam-
le Hjørring og Aalborg amter 111 vandmøller, 49 stubmøller og 11
hollandske vindmøller – i alt 171 kundemøller. Kundemøller var
møller, hvor bonden afleverede sit korn og fik det (sit eget korn)
med hjem i formalet stand. I modsætning til fabriksmøller, der ma-
ler for et ”ukendt” marked. Herefter steg antallet af hollandske møl-
ler støt, mens stubmøllerne forsvandt. Efter vedtagelsen af loven om
den frie møllernæring i 1852 eksploderede antallet af hollandske
vindmøller. Bare i det område, der i dag udgøres af Hals Kommune,
steg antallet af hollandske vindmøller fra 3 i 1802 til 30 i begyndel
-
sen af 1900-tallet – i dag er kun én tilbage, nemlig Ulsted mølle!
I Nordjyllands Amt er der i dag bevaret 36 vandmøller og 23 vind-
møller. Heraf er henholdsvis 19 vand- og 16 vindmøller i en sådan
stand, at de kan siges at have høj bevaringsværdi og – i samspil
med deres umiddelbare omgivelser – at udgøre bevaringsværdige
kulturmiljøer.
Karakteristik af nordjyske vandmøller
Langt de fleste af Nordjyllands vandmøller har deres rod i middelal-
deren, men er ombygget flere gange. Af den nuværende bygnings-
masse er der enkelte bygninger fra 1700-tallet, mens de fleste er
opført i 1800-årene.
De første vandmøller havde strømhjul. Det vil sige, at der ikke var
nogen opstemning af vandet – vandløbets strøm var alene det, der
skubbede hjulet rundt. Der er ikke bevaret strømhjul i Nordjylland.
Principper i de forskellige vandhjul.
Hadsund Egns Museum.
Det næste udviklingstrin var underfaldshjulet, hvor vandet ledes ind
forneden på hjulet. Dette vandhjul kan arbejde med en ret lille fald-
højde, men skal gå tæt på bunden og er derfor sårbart over for grø-
de og sand. Underfaldshjulet kan kun udnytte ca. 20-30 % af van-
dets kraft. Først omkring 1430 brugtes egentlige opdæmninger, der
gav mulighed for at bruge et brystfaldshjul, hvor vandet ledes ind
lidt højere, men dog stadig i den underste del af hjulet. Brystfalds-
hjulet kan køre med faldhøjder på ned til 1 m, og kan afhængig
af faldhøjden udnytte 40-70 % af vandets kraft. Underfaldshjul og
brystfaldshjul har været brugt mange steder i Nordjylland, især på
litorinaflader og ved møller, der er placeret ved et vandløbs udløb i
Commenti su questo manuale