211
største minegang blev ifølge Heilskov kaldt ”Kirken” på grund af
dens smukke hvælvinger, og herfra udgik yderligere 5 grubegange.
På trods af anlæggets store seværdighed, betegnede han det imid-
lertid som primitivt og uden større økonomisk betydning set i for-
hold til de lignende anlæg ved Daugbjerg og Mønsted.
Efter minedriftens ophør er en flagermusekoloni flyttet ind i de for-
ladte minegange.
Bevaringstilstand
1. Kongstedlund
Hovedbygningen fra 1592 og sydfløjen fra 1700-tallet står bevaret
i god stand med frit udsyn til engarealerne mod syd. På stigningen
ovenfor hovedbygningen er opført en række nyere beboelses- og
avlsbygninger, men hele anlæggets randbeliggenhed mellem eng-
og agerarealer erkendes umiddelbart.
2. Smidie landsby
Smidies randbeliggenhed mellem eng- og agerarealer erkendes
umiddelbart. Smidie Byvej omkranser ved et cirkelforløb den centra-
le forte, der har dannet landsbyens grundstruktur. Selve forten kan
stadig identificeres. En mængde skure, udhuse, beplantninger samt
enkelte egentlige bebyggelser inde på området forstyrrer imidlertid
oplevelsen af den oprindeligt friholdte forte.
3. Kridtbrud og teglværker
Smidie kridtbrud forløber endnu i ’Smidie-øens’ undergrund fra ud-
gravet areal ind i skrænten. Minernes åbning ud mod Vildmosen er
i dag sikret ved isættelsen af cementrør. Dels af sikkerhedshensyn,
dels for at sikre en flagermusebestand, der er flyttet ind i minerne
efter råstofindvindingens ophør, er indgangen spærret med et me-
talgitter. Der er ikke bevaret anlæg til forarbejdning af kalken i om-
rådet.
Fra teglproduktionen synes der – ud over en række råstofgrave ind i
skrænten bl.a. ved Stendalsgård – ikke længere at kunne erkendes
nævneværdige spor efter produktionsanlæg i landskabet.
Sårbarhed og virkemidler
1. Kongstedlund
På Kongstedlund er Niels Juuls hovedbygning, dvs. anlæggets vestre
fløj fra 1592 med Iver Krabbes sandstensportal fra 1640, samt den
smalle del af søndre fløj fra 1700-tallet og de omgivende grave fre-
det. De nyere beboelses- og avlsbygninger er opført på arealerne
ovenfor hovedbygningen, således at randbeliggenheden kan erken-
des fra det omkringliggende landskab, og såfremt den fremtidige
udvikling af det fungerende landbrug forløber på lignende vis, sy-
nes anlægget sikret i god stand.
2. Smidie landsby
Oplevelsen af Smidies randbeliggenhed vil være truet ved bebyg-
gelser, der markant bryder med landsbyens grundstruktur på bakke-
øens kant. Der bør således sikres f.eks. mod fremtidige fremtræden-
de bebyggelser på de flade engarealer foran landsbyen mod vest.
Oplevelsen af selve landsbyens opbygning omkring en central fri-
holdt forte synes i fare som følge af en tendens til etablering af sku-
re, udhuse, beplantninger og egentlige bebyggelser ind på forten.
Der foreligger ingen beskyttelse af kulturmiljøets træk i den gæl-
Commenti su questo manuale