Viking DDSF Manuale Utente Scaricare il pdf (Pagina 248)

246

Specielt for himmerlandske vandmøller er, at de som regel har haft

indvendigt vandhjul, dvs. at hjulet er placeret inde i møllehuset som

f.eks. Hjerritsdal og Gl. Viﬀertsholm møller (henholdsvis overfalds-

og underfaldshjul), eller i det mindste under et halvtag som Kelddal

og Halkær møller. Fælles for de nordjyske møller generelt er, at de

har undertræk – dvs. at kværnen trækkes af stjernehjul og drev, der

sidder under kværnen, mens kværnen på øerne som regel har over-

træk – her sidder drevet derfor over kværnen.

Med drevet siddende under kværnen er det muligt at have kværnen

stående på loftet, hvorfor de nordjyske vandmøller ofte er en etage

lavere en vandmøllerne på øerne og i de sydligere dele af Jylland,

hvor der skal være plads til et stort stjernehjul over kværnen.

I 1962 blev Ryds Mølle fra Fyn genopført på Fyrkat, hvor der ind-

til 1916 havde stået en typisk himmerlandsk vandmølle. Ryds Mølle

er en typisk fynsk mølle med overtræk og deraf følgende højde, og

dens placering på Fyrkat må siges at være temmelig uheldig i kul-

turmiljømæssig henseende.

Karakteristik af nordjyske vindmøller

Den ældste vindmølletype var i Nordjylland såvel som i resten af

landet stubmøllen, der er kendt i Danmark siden 1200-tallet. Stub-

møllen har navn efter ”stubben”, den kraftige lodrette stolpe, der

står i en krydsfod på et stenfundament. Stubben bæres og støttes af

et sæt skråstivere mellem krydsfoden og en tømmerramme (sadlen)

lige under møllens nederste bjælkelag.

Stubben afsluttes foroven med en tap, der går op i en tværgående

bjælke – stenbjælken, der igen bærer to hovedbjælker. Stenbjælken

har fået sit navn, fordi det er på den, møllestenenes vægt hviler. På

denne konstruktion hænger hele møllehuset. Møllehuset er forsynet

med en stjert (også kaldet svans), der både fungerer som trappe og

som redskab for drejningen af møllen.

Det giver sig selv, at hvis man skal kunne dreje hele møllehuset, så

er det begrænset, hvor stort det kan gøres, og hvor meget maskine-

ri der kan være. Maskineriet var ofte begrænset til en enkelt kværn

med direkte træk. Stubmøllerne var da også oftest bygget som sup-

plement til en vandmølle. I Dronninglund kirke ﬁndes Danmarks æld-

ste billede af en stubmølle (kalkmaleri fra ca. 1450), men ellers er al-

le de nordjyske stubmøller forsvundet, hvis man ser bort fra den lille

gårdmølle på Læsø, hvor kun kværnen og gangtøjet er bevaret, mens

stub, krydsfod, møllehus og vinger alle er senere rekonstruktioner.

1 2 ... 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 ... 264 265

Nessun commento

Viking DDSF Manuale Utente Pagina 248