
239
Den næsten runde borgbanke er skabt ved, at der mod nord, vest og
syd er gravet en halvcir-kelformet voldgrav gennem højderyggen.
Mod øst skiller en naturlig 10-15 m bred sænkning banken fra høj-
deryggen. Syd for borgbanken ligger en lavere, nærmest trekantet
banke. Det er uvist, om den er en del af voldstedet. Den første kendte
ejer, ridder Jens Nielsen, nævnes i 1302. I 1406 overdrages Åstrup til
dronning Margrete.
Åstrup. Voldstedet ved Liver Å.
Aalborg Historiske Museum 2006.
Bevaringstilstand
De voldsteder, der er omfattet af dette kulturmiljø, er alle funktions-
tømte i den forstand, at bygninger og fæstningsværker for længst er
nedrevet. Voldstederne fungerer dermed ikke længere, som de oprin-
deligt var tænkte. Ikke desto mindre fortæller bankerne, voldene og
voldgravene stadig om fortidens samfundsorganisation og om men-
neskets behov for at be-skytte sig mod ufred og krig. Voldstedernes
samspil med landskabet kan endvidere stadigvæk opleves i større el-
ler mindre grad, og flere steder findes der nyere hovedgårde, der me-
re eller mindre direkte kan betragtes som voldstedernes efterfølgere.
Voldstedernes bevaringstilstand varierer, som det vil fremgå af afsnit-
tet om sårbarhed og vir-kemidler, men generelt set er bevaringstil-
standen rimelig.
Sårbarhed og virkemidler
Voldstederne er synlige anlæg i landskabet, og som sådan er de fre-
dede fortidsminder ifølge Naturbeskyttelsesloven. Dertil kommer, at
flere af dem er tinglyst fredede, men ikke desto mindre må anlægge-
ne generelt set anses for at være truede af landbrug, skovbrug eller
af en naturlig vegetation.
Ved og på mange anlæg er det f.eks. tilladt at lade kvæg og/eller får
afgræsse områderne, og skønt dette ikke umiddelbart lyder som en
voldsom trussel mod voldstederne, indebærer af-græsningen og dy-
renes færdsel en nedslidning af de enkelte anlæg. Jordoverfladen
blotlægges på bankernes skråninger og topflader, og der åbnes der-
ved for erosion. Ved andre voldsteder dyrkes jorden forholdsvis tæt
på selve anlægget, og denne dyrkning kan være ødelæggende for
især de arkæologiske levn, der måtte ligge skjult under terræn.
Bevoksning af træer og/eller buskads på voldstederne slører i mange
tilfælde oplevelsen af anlægget, og f.eks. rodvæltede træer kan være
ødelæggende for de arkæologiske levn under terræn.
Commenti su questo manuale