
185
af 1770’erne en lang række industrielle produktioner ved det nuvæ-
rende Gudumholm (ca. 2 km nord for godset), der blev udbygget og
videreført af godsets ejere frem til starten af 1900-tallet. Etablerin-
gen af de industrielle produktioner i 1770’erne var blandt de første
i Danmark, og de var betinget af kongelig understøttelse. Ud over
et teglværk og et kalkbrænderi fik de mange produktioner imidler-
tid ingen lang levetid, og da flere af dem aldrig kom længere end til
forsøgsstadiet, blev de en dyr affære for fabriksejerne.
Kridtbruddet & arbejderbolig (Åga-
de).
Morten Pedersen 2005.
I første omgang anlagde Buchwald et garveri og en handskefabrik,
der imidlertid allerede var nedlagt i 1791.
Forud for Buchwalds tid havde der i hvert fald tilbage til 1760’er-
ne været placeret en teglovn lidt øst for Gudumlund. I 1778 påbe-
gyndte han etableringen af et kalkbrænderi tæt på kridtskrænten
ved Gudumholm og i 1781 et egentligt teglværk, der hentede ler
fra grave i området mellem fabrikken og Lindenborg Å. I starten af
1800-tallet havde kalkværket 6 ovne, der producerede i størrelses-
ordenen 36.000 tdr. kalk årligt til salg bl.a. via et salgskontor i Kø-
benhavn samt i Norge og Sverige. Teglværkets to mølleværker til
æltning af leret, to tørrelader og 5 ovne kunne på samme tid årligt
producere 500.000 mursten foruden tagsten. Til teglværket hørte
også et mølleværk, der holdt lergraven fri for vand. Både kalk- og
teglovnene brugte tørv fra vildmosen som brændsel og havde dertil
to fælles magasinbygninger. Tegl- og kalkværkerne fortsatte deres
produktion frem til starten af 1900-tallet.
Kanalen ned mod teglværket.
Morten Pedersen 2005.
Commenti su questo manuale